Rejsningsproblemer

 

Rejsningsproblemer – eller erektionsproblemer – er noget jeg ved, hvor meget der kan påvirke dig.

 

Rejsningsproblemer er et problem uanset om det kun er en enkelt gang imellem, eller om det er et blivende problem og uanset om du er 20 år eller 80 år. Rejsningsproblemer er et stort problem for alle mænd uanset alder, social status og fysisk habitus.

 

Erektionsproblemer er et stort problem… Og ofte et tabubelagt et af slagsen.

hvad er rejsningsproblemer

Hvad er rejsningsproblemer

 

Rejsningsproblemer betyder en svigtende evne til at opnå og/eller bevare rejsning, så samleje eller onani kan gennemføres.

 

De fleste mænd med rejsningsproblemer oplever, at de kan få rejsning, men ikke er i stand til at holde den. Andre er slet ikke i stand til at opnå rejsning, og så er der tale om impotens.

 

I starten oplever mange, at det kun er et problem engang imellem, men efterhånden kan det blive mere permanent.

 

For mange kommer det med alderen, for andre kan det være som følge af sygdom.

Du er ikke alene

 

Statistikker viser, at hver anden mand over 40 år oplever – eller har oplevet – rejsningsproblemer fra tid til anden i mere eller mindre grad.

 

Men rejsningsproblemer kan også ramme helt unge mænd.

Rejsningsproblemer er en tilstand som gør, at mænd har svært ved at få eller svært ved at holde en rejsning, der er hård nok til at gennemføre samleje

EHS (Erection Hardness Scale)

Rejsning kan opdeles efter en EHS skala.

Skalaen har fire kategorier:

EHS 1 = Kan ikke opnå rejsning

EHS 2 = Fylde og volumen af penis, men ikke hård nok rejsning til at penetrere

EHS 3 = Rejsning, der er hård nok til penetration, men ikke optimal

EHS 4 = Optimal rejsning

Årsager til erektionsproblemer

 

Der kan være flere årsager til problemer med rejsningen. Hvis jeg ikke nævner netop din årsag her, betyder det ikke, at den ikke findes, eller at den er ubetydelig. Hvis det er tilfældet og du gerne vil vide mere om noget konkret, så kontakt mig og så kan det være, jeg laver et indlæg om netop din sygdom.

Sygdom og rejsningsproblemer

Med det sagt, så er der mange sygdomme, der kan påvirke rejsningen. Derfor er det vigtigt, at du søger læge, hvis du oplever problemer med rejsningen. Herved kan lægen opdage eventuelle sygdomme.

 

Har du oplevet rejsningsproblemer et par gange, så er det ofte ikke noget alarmerende. Men blot en del at livet, hvor nogle situationer kan påvirke din evne til at opnå rejsning f.eks. dårligt humør, stress, træthed eller noget helt fjerde. Men hvis du oplever, at bliver til et vedvarende problem, så anbefaler jeg ALTID, at du søger læge.

 

Alder og rejsningsproblemer

Rejsningsproblemer kan også skyldes alder. Men uanset hvor gammel du er, så er det vigtigt, at du i første omgang ikke blot tilskriver dine problemer alderen og får lavet et ”100.000 km eftersyn” ved egen læge.

 

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre for at få hjælp til dine problemer, så du finde inspiration i min guide til, hvordan du får hjælp.

Fysiske årsager

  •     Kræft i prostata, blære, penis eller endetarm
  •     Diabetes type 1 og 2
  •     Åreforkalkning med stive blodkar
  •     Forhøjet blodtryk
  •     Multipel Sklerose
  •     Skader på rygmarven
  •     Bivirkninger af medicin
  •     Højt kolesteroltal
  •     Hjertekarsygdomme
  •     Lavt testosteron niveau

Psykiske årsager

  •     Angst
  •     Depression
  •     Stress
  •     Præstationsangst
  •     Lavt selvværd

Ofte skyldes rejsningsproblemer en blanding af flere faktorer. Det kan være, at en sygdom, som i sig selv kan give rejsningsproblemer, også medfører en depression. Det kan også være stress, som medvirker til forhøjet blodtryk. Også sociale og kulturelle faktorer såsom opvækst, traditioner, forhold og selvopfattelse kan spille ind.

 

I langt de fleste tilfælde kan man ikke blot pege på den ene, da mange ting påvirker hinanden.

 

Skyldes dine rejsningsproblemer en sygdom, er din læge, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er galt.

 

Under alle omstændigheder er det ikke noget, du behøver finde dig i, og der findes mange forskellige behandlingsmuligheder.

Kvinder og rejsningsproblemer

 

Mange kvinder bliver også ramt at deres partners rejsningsproblemer. Så vi må på ingen måde glemme kvinderne i den her problematik.

 

Jeg har ofte hørt, at det er svært for kvinderne at være i et parforhold med en mand som har rejsningsproblemer.

 

Det er svært at tale om

For nogle mænd kan det være rigtig svært at fortælle sin partner, at de oplever problemer. I stedet trækker de sig fra deres partner, de undgår at komme i en seksuel situation, så de undgår at skulle indrømme problemer.

 

Men kvinderne har det rigtig svært i den situation. Mange forstår ikke, hvorfor deres partner pludselig ikke har lyst til at være seksuelt sammen med dem længere. Og for mange af disse kvinder kommer det både som et chok og en lettelse når de finder ud af, at deres partner ”kun” har rejsningsproblemer

rejsningsproblemer