Potenspiller til rejsningsproblemer

 

Potenspiller til rejsningsproblemer er den hyppigst anvendte behandlingsmetode for rejsningsproblemer. Det er oftest denne behandling med phosphodiesterase-5-hæmmerne (PDE-5), der vælges først når du henvender dig hos lægen med rejsningsproblemer. Det er dog en forudsætning, at du fysisk er i stand til at opnå rejsning før denne behandling vil have effekt.

 

OBS: Mænd der har haft en hjerneblødning må ikke få tabletbehandling de første 6 måneder efter.

PDE-5 hæmmere såsom Livitra®, Viagra® og Cialis® er tabletter, der virker afslappende på blodkarrene og øger blodtilstrømningen til penis, hvorved det bliver nemmere at få rejsning.

 

Tabletterne virker kun, hvis du også stimuleres seksuelt enten fysisk eller psykisk og rejsningen falder efter udløsning.

Mænd med hjertesvigt og som bruger nitroglycerin må IKKE bruge tabletbehandling, da kombinationen kan give for stort et blodtryksfald.

Virkning og bivirkninger

 

PDE-5-hæmmere er effektive hos knap 3 ud af 4 mænd.

 

Når du bruger medicin, er der ofte bivirkninger forbundet med det. Men det er ikke alle der oplever det (se billedet til højre).

Lægen kan vejlede om dosering og risiko for bivirkninger.

 

Når du vil bruge en potenspille, skal du tage den en halv til en hel time før samleje afhængig af hvilket præparat du tager.

 

potenspiller til rejsningsproblemer

Virkningen af potenspillerne afhænger af om du har lyst eller ej. Dvs. rejsningen opstår kun ved stimuli og lystfølelse. Det er ikke sådan at rejsningen kommer så snart du har taget pillerne, der skal arbejdes for det.

 

Jeg vil altid anbefale, at du prøver præparatet mindst 4 gange før du kan sige om det virker efter hensigten. Virkningen af medicinen kan svinge fra gang til gang, da psyken også spiller ind i hvordan det virker.

Erektionspumpe

 

Med en erektionspumpe får du rejsningen tilbage UDEN bivirkninger.

Forskellige præparater

 

Der findes forskellige typer af potenspiller til rejsningsproblemer. Her nævner jeg de mest brugte:

 

potenspiller til rejsningsproblemer

Brugen af potenspiller til rejsningsproblemer

 

Du vil oftest blive startet op på Viagra (eller et kopi præparat), da det er det billigste præparat. Du kan ikke søge tilskud til behandling med potenspiller, hvis du ikke har prøvet de billigste først.

 

Hvis ikke du tåler dem, altså oplever massive bivirkninger af dem, så kan du prøve Cialis. Cialis er en dyrere behandling, da tabletterne koster mere per styk.

 

Viagra virker efter ca. 1 time og virkningen holder i op til 8 timer. Det betyder ikke, at du har rejsning i 8 timer, men at medicinen kan hjælpe til at få rejsning i op til 8 timer.

 

Cialis virker efter 1 time og virkningen holder i op til 32 timer. Cialis kaldes også for en weekend pille. Igen vil du ikke have rejsning i 32 timer, men virkning fra medicinen til at hjælpe med at opnå rejsning i op til 32 timer. Cialis kan også gives som en daglig dosis hvor du vil have de aktive stoffer i kroppen hele tiden. Du kan derved opleve at rejsningen bliver mere spontan.