Prostatakræft er den hyppigst forekomne kræftform hos mænd. Omkring 4500 mænd rammes hvert år af prostatakræft i Danmark.
Efter operation og/eller strålebehandling oplever rigtig mange mænd rejsningsproblemer.
Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen.
Onlineforløb med fokus på seksuelle problemer efter prostatakræft og hvordan du kommer videre.
Use it or loose it
Prostatakræft og rejsningsproblemer der følger er en stor påvirkning og et stort tab. Det er vigtigt at få genetableret rejsningsevnen – jo hurtigere jo bedre.
Uanset hvor meget din rejsningsevne bliver påvirket efter prostatakræft, er det vigtigt, at du træner. Dagligt.
Når du skal opereres for prostatakræft findes der overordnet to operationer. Ligemeget hvilken operation du har fået, så vil din rejsning blive påvirket i mere eller mindre grad.
Hvis det er muligt, vil du få en nervebesparende operation. Din rejsningsevne vil blive påvirket uanset hvilken operation, du får. Men med en nervebesparende operation er der størst chance for at få den tilbage igen. Efter denne operation kan mange have glæde af potenspiller.
Ved en ikke-nervebesparende operation vil nerverne ikke blive skånet og din rejsning vil være tabt. Potenspiller og chokbølgebehandling vil som regel ikke kunne virke på dig. Men heldigvis er der en lang række andre erotiske hjælpemidler, du kan bruge.
Nervesbesparende operation øger chancen for, at du kan bevare evnen til at få rejsning. Varigt tab af rejsningsevnen er den hyppigste komplikation efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi). Efter en almindelig bortoperation af prostata er det kun 25-30 pct., der bevarer rejsningsevnen.
Efter en prostataoperation vil du opleve en række fysiske ændringer. Den største ændring er rejsningsproblemer, som alle mænd oplever. Rejsningsproblemerne opleves i forskellig grad og varighed afhængig af, hvilken operation, du har gennemgået samt din tilstand inden operationen.
Rejsningsproblemerne varierer:
Når du bliver opereret for prostatakræft vil du ofte opleve seksuelle dysfunktioner. Disse problemer kan hen af vejen også ramme dit parforhold og psykiske tilstand. Jeg kalder det “den onde cirkel”. ¨
Rejsningsproblemerne vil påvirke jeres sex og samliv. Hvis ikke I får løst det, kan det i værste fald ende med, at I får problemer i jeres parforhold. Det vil gøre det sværere for dig at mestre sygdommen, da parforholdsproblemer kræver energi. Og den energi ville være givet bedre ud til at komme over dit kræftforløb.
Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu.
Da der er forskellige muligheder for hjælp, bør du imidlertid overvinde din generthed og tale med din behandlende læge om dine eventuelle problemer.
Læs mig guide til, hvordan du kan få hjælp til rejsningsproblemer
Du opnår den bedste effekt på længere sigt, hvis du bliver behandlet tidligt og regelmæssigt.
Allerede fra tidspunktet efter du har fået fjernet kateteret, bør man få regelmæssig understøttende behandling med en medicinsk penispumpe, tabletter eller i form af indsprøjtning. Du bør også bestræbe dig på at være seksuelt aktiv, så snart vævet er helet, dvs. to til fire uger efter operationen, afhængig af om du har fået strålebehandling (strålebehandlede patienter kan hele dårligere). Venter du for længe med behandlingen, kan det blive umuligt at genoprette muligheden for rejsning.
Afhængig af hvilken operation du har fået, er der en lang række hjælpemidler du kan bruge. En af mine favoritter er en medicinsk erektionspumpe/penispumpe. En erektionspumpe kan bruges af stort set alle og den virker selvom kar og nerver er beskadiget.
Penispumpen virker ved, at penis indføres i et hulrum, der pumpes fri for luft og ved hjælp af vakuum bliver penis stiv. For at holde rejsningen sættes en såkaldt pubis-ring på penis. Pubis-ringen virker som en elastik, der hindrer blodet i at løbe væk fra penis igen.
Hvis du oplever, at du kan få rejsning, men at den hurtigt aftager, så kan tabletter såsom Viagra være en mulighed for dig.
Har du prøvet tabletter, men de ikke virker tilstrækkeligt, så kan injektioner nogle gange være løsningen.
Der findes mange former for erotiske hjælpemidler, der kan være brugbare for dig.
Du vil kunne få hjælp hos enten din egen læge eller den læge/sygeplejerske som du går til kontrol ved på sygehuset. Hvis ikke de kan hjælpe dig direkte, kan de henvise dig til en af landets sexologiske centre. På Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital får de dagligt får henvisninger af patienter, som egen læge eller urolog ikke kunne behandle.
Hvis du oplever rejsningsproblemer efter en prostataoperation kan en sexolog hjælpe dig. Dels med at finde frem til om der på nogen måde kan genskabes en rejsning og hvordan. En sexolog kan også hjælpe med viden omkring seksualitet og hvad du kan gøre i fremtiden.
En sexolog kan desuden hjælpe jer som par med at finde alternative muligheder for intimitet og seksualitet, hvor rejsningen ikke nødvendigvis skal være i fokus.
Hvis du har en partner, kan det være en fordel at tage vedkommende med til samtalen, så der bliver åbnet op for at i kan tale om problemerne sammen. Ønsker din partner i første omgang ikke at deltage, eller ønsker du i starten at tackle problemerne alene er det bestemt også okay. Blot kan det være en fordel for dig at i hen af vejen deltager i evt samtaler eller andet, da det jo er et problem som påvirker jer begge og som bliver lettere at løse hvis i er sammen om det. Det er jo vigtigt at i finder den løsning som passer lige til jer og jeres parforhold. Og det gør i lettest hvis i er sammen om det. Men dermed sagt at i ikke kan komme videre hvis i er alene om det.