Erektionspumpe til rejsningsproblemer
En erektionspumpe til rejsningsproblemer (eller penispumpe eller vakuumpumpe) er et af de absolut bedste seksuelle hjælpemidler, hvis du lider af rejsningsproblemer. Når du har rejsningsproblemer, så skyldes det, at der ikke kommer blod nok til svulmelegemerne i penis eller at det løber for hurtigt væk igen, så rejsningen falder. Det kan gøre det svært, hvis ikke umuligt at gennemføre samleje eller onani.
En pumpe kan bruges af alle
En erektionspumpe kan hjælpe uanset årsagen og graden af rejsningsproblemet. Du kan altså både bruge pumpen, hvis du slet ikke er i stand til at få rejsning og hvis du godt kan få rejsning, men har svært ved at holde den eller at den ikke er helt tilstrækkelig til at kunne gennemføre samleje.
OBS
Jeg anbefaler altid, at du taler med din læge for at finde ud af, hvad årsagen til dine rejsningsproblemer er, hvis du ikke allerede ved det. Rejsningsproblemer kan nemlig skyldes uopdaget sygdom, som kan kræve behandling.